Vi søger

Kundeorienteret Microsoft 365 konsulent med forstand på it og lyst til at lære

Er du en dygtig Microsoft 365 konsulent med stærk forretningsforståelse?

Kunne du tænke dig at være en del af en proaktiv organisation med kort vej fra idé til handling? Kan du formidle kompleks IT på en måde, så alle kan være med?


Vil du være en del af et innovativt og proaktivt it-konsulenthus, hvor du får muligheden for at arbejde med de nyeste teknologier? Hos X-link tror vi på, at bløde værdier er hjørnestenen i vores succes, og vi søger en konsulent, der deler vores passion for faglighed, tillid og samarbejde. 

Du kommer bl.a. til at arbejde med løsningsdesign, implementering og dokumentation samt have den daglige sparring med kunderne ift. løbende at skabe værdi gennem rådgivning og teknologi. Kort sagt bliver din fornemmeste opgave at optimere vores kunders forretning ved brug af relevant it.

Du passer perfekt til jobbet, hvis du ..

.. kan lide at tale med folk, og du uden problemer omsætter kompleks IT til et sprog, som alle forstår. Du arbejder struktureret, løsningsorienteret og du synes det er et stort plus, at du kan planlægge din egen arbejdstid. Dernæst er du nysgerrig og sætter en ære i at være helt fremme i skoene, når det gælder de nyeste tendenser og teknologier inden for dit arbejdsområde.

Du har kompetencer inden for så mange som muligt af Microsoft 365 applikationerne, samt erfaring med optimering af Microsoft 365 & øvrige klientrelaterede indstillinger, opsætning af sikkerhedspolitikker & conditional access samt Power Platform. Det er et stort plus hvis du derudover har kendskab til cloudløsninger og databaseopbygning.

Sidst, men absolut ikke mindst, har du en relevant it-uddannelse og behersker både det danske og det engelske sprog på professionelt niveau.

Sådan søger du jobbet

Hvis du kunne tænke dig at blive vores nye Microsoft 365 konsulent, så send din ansøgning og dit CV til: job@xli.dk.

Vi afholder samtaler i takt med, at vi modtager kvalificerede ansøgninger, da stillingen skal besættes hurtigst muligt. Så vent ikke med at søge!

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os på telefon 70251525 eller via e-mail: job@xli.dk.

Arbejdssted er Knudsminde 4b, 8300 Odder (ca. 20 km syd for Aarhus). Kun 25 minutters kørsel fra Aarhus C, med gode bus- og letbaneforbindelser tæt på kontoret.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning og byde dig velkommen som en værdifuld del af vores team hos X-link A/S!